Westfield, London

 

Westfield

Westfield

 

Westfield shoppingcenter ligger kun et par stop fra Bond Street subway station, så hvis man mod forventning skulle blive træt af shoppingen omkring Oxford Street, er Westfield et oplagt alternativ for at få lidt variation.

 

Indenfor i Westfield.

Indenfor i Westfield.

Sammenlignet med de gigantiske shoppingcentre jeg er vant til fra Dubai, er Westfield kun en lille bolsjebutik, men udvalget af mærker er rigtigt godt.

 

KIKO

KIKO

 

Jeg fandt blandt andet den italienske make-up kæde KIKO, som jeg tidligere har læst om på bloggen WalkInRunOut. KIKOs produkter så rigtigt lækre ud og koster ikke en bønne, så jeg købte en mineralpudder, som viste sig at være rigtig god.

 

Mineralpudder fra KIKO.

Mineralpudder fra KIKO.

 

AC skulle forbi Crabtree & Evelyn for at købe håndcreme. Efter hendes mening er Crabtree & Evelyn meget bedre end den blå fra L’Occitane, som alle render rundt med i tasken, og da der var et tilbud, som også inkluderede en exfolieringscreme til hænderne for 5 GBP, måtte jeg selvfølgelig også lige prøve den.

Håndcreme.

Gejl til hænderne.

 

Jeg ved ikke om jeg synes den er væsentligt bedre end L’Occitanes, men den dufter i hvert fald rigtig godt, og så fedter den ikke så meget.

 

AC

AC

 

Dagens højdepunkt på Westfield var dog besøget på Carluccios, som jeg jo kender fra Dubai. AC fik en dagens ret, mens jeg nøjedes med en chokoladefondant, da jeg havde spist frokost en gang den dag.

 

Chokoladefondant på Carluccio's

Chokoladefondant på Carluccio’s

 

Yauatcha: Dim sum i Soho, London

 

Yauatcha

Yauatcha

 

Når det kommer til kinesisk mad, er jeg en total analfabet. Jeg ved at nummer 36 fra Xing Long Grill henne om hjørnet smager godt, og at jeg ikke er så glad for vandmand (som jeg smagte i Chinatown i Bangkok engang), men ellers er det kinesiske køkken et kæmpe stort sort hul på mit kulinariske verdenskort. Frokosten på Yauatcha i Soho var derfor lidt af en øjenåbner, i hvert fald indenfor kategorien dim sum. Dim sum er små snacks serveret i bambuskurve eller på små tallerkener og nydes traditionelt med en god kop te til. Der findes mange forskellige slags dim sum, men dumplings (små fyldte dejpakker) er en populær variant, som fås både stegt, bagt, dampet og kogt.

Vi kunne slet ikke overskue selv at vælge blandt alle de mange forskellige slags dim sum man kunne få på Yauatcha, så vi bestilte en færdigkomponeret menu for to, hvor man fik lov at smage lidt af hvert.

 

Bagte dumplings.

Bagte dumplings.

 

Inden frokosten havde jeg kækt proklameret at jeg kunne spise mindst 20 dumplings. Ak, hvor tog jeg fejl! Efter de første 5 var jeg faktisk mæt, så undervurder ikke de små uskyldigt udseende pakker.

Jeg kunne bedst lide de dampede dumplings, som smagte lidt som tortellini. Der var specielt en af dem, der var fyldt med suppe, som smagte helt vildt godt, men hele måltidet var enormt lækkert. Vi fandt senere ud af at Yauatcha faktisk har en Michelinstjerne, hvilket helt sikkert er fortjent.

 

Dampede dumplings.

Dampede dumplings.

 

Yay for Jay-Z!

Så er nedtællingen begyndt! Jay-Z udgiver sit nye album 4. juli!

Gad vide hvordan man får ham lokket til at slå et sving forbi Dubai eller København? Måske jeg skulle sende ham en kage?

Hawksmoor: Endnu en grund til at elske London

 

Hawksmoor på Air Street.

Hawksmoor på Air Street.

 

Inden vi tog til London sad AC og jeg og savlede over Hawksmoor-kogebogen, så da vi begyndte at blive sultne tirsdag aften, og Hawksmoor på Air Street tilsyneladende var den eneste restaurant med et bord ledigt, krævede det ikke meget betænkningstid, før vi smuttede indenfor. Hawksmoor er en kæmperestaurant og menuen er for folk med en kæmpeappetit, så vi løsnede et par knapper, før vi satte os godt til rette, klar til det helt store kalorieindtag.

Det er efterhånden ved at være længe siden at man kunne læse om gale køer i aviserne, og marv er vendt stærkt tilbage både som tilbehør og som hovedingrediens på Londonrestauranternes menukort. Både AC og jeg var vældigt nysgerrige med hensyn til hvordan sådan noget hvid substans kunne smage, så vi besluttede os for at dele en ”Grilled bone marrow with slow cooked onions”. Ind kom en knogle flækket på langs med løg på toppen. Marven viste sig mest at smage af fedt, og var ikke noget jeg har nogen trang til at bestille i fremtiden, men nu har jeg i hvert fald prøvet det.

Hawksmoor er verdensberømt for sine fabelagtigt gode steaks, så til hovedret skulle vi selvfølgelig have hver sin store bøf med Beef Dripping Fries; pommes frites stegt i stegeolie fra bøfferne.

Usundt? Sikkert. Velsmagende? Definitivt!

 

Marv med løg // Rib eye og bearnaise.

Marv med løg // Rib eye og bearnaise.

 

AC fik en pebersauce til sin steak mens jeg holdt mig til det sikre bearnaisekort. Al kødet på Hawksmoor kommer fra racen English Longhorn Cattle, og køerne er opdrættet udenfor med masser af frisk luft og grønt græs. Alt dette kan i højeste grad smages, og hvis man bortser fra den Kobebøf jeg fik i Tokyo for nogle år siden, er min 400g rib eye på Hawksmoor det bedste kød, jeg har spist i lang tid.

400g er dog vældigt meget kød, og da jeg var cirka halvvejs var jeg godt klar over, at jeg enten kunne fortsætte min personlige ”girl-versus-food”-projekt og være nødt til at lægge mig på ryggen og slå mave før jeg forlod restauranten, eller også stoppe med værdigheden i behold, men med næsten 200g levnet bøf på tallerkenen. Selvom første alternativ var fristende, valgte jeg dog at stoppe mens legen var god, og jeg stadigvæk kunne knappe mine bukser. Dessert? Det var der ikke plads til.

 

 

Las Vegas til august

 

The Strip

The Strip

 

I slutningen af august tager AC og jeg til Las Vegas. Vi skal ikke giftes, men derimod fejre ACs fødselsdag. Det bliver også alle tiders mulighed for langt om længe at få opdateret min Las Vegas guide. Watch out Sin City!

London shopping

Liberty

Liberty

 

AC havde en masse pund, der brændte i lommen, så jeg blev trukket med rundt på shopping i det centrale London. London har nogle af verdens ældste og flotteste shoppingcentre, så selvom jeg ikke skulle shoppe noget selv, var der masser at kigge på inde i de gamle bygninger.

Liberty: Liberty er over 100 år gammel og den smukke bindingsværksbygning indeholder en ren skattekiste af lækre ting. Udover boligartikler og tøj, kan man også købe garn, stof og broderiting.

 

Fortnum & Mason

Fortnum & Mason

 

Fortnum & Mason: Klassisk og eksklusiv med et imponerede udvalg af boligartikler og delikatesser. Det er her man skal hen, hvis man har en svaghed for dyre vingummier og marmelader. Man kan også drikke afternoon tea i den smukke The Diamond Jubilee Tea Salon, som blev indviet i 2012 af selveste dronning Elizabeth II.

 

Selfridges

Selfridges

 

Selfridges: Selfridges har alle de mærker, jeg ville fylde min garderobe med, hvis jeg vandt en million. Deres delikatesseafdeling er enestående og inkluderer bl.a. en østersbar.

 

Primark.

Primark.

 

Primark: Her shopper turister fra hele verden løs blandt det enorme udvalg af tøj og sko. Alt er MEGET billigt, så man har mulighed for at eksperimentere med trends, man ellers ikke ville have hoppet på. På trods af at jeg havde bestemt mig for ikke at købe noget, røg der derfor alligevel en meget pink bikini og en sort top ned i kurven.

 

Min pink 4 GBP bikini og en sort top.

Min pink 4 GBP bikini og en sort top.

Beard to Tail i Shoreditch, London

 

Beard to Tail

Beard to Tail

 

Onsdag aften tog vi subway’en til Shoreditch, som er et up-and-coming område i den østlige del af London. Her skulle vi mødes med min ven Lasse, som jeg kender fra min tid i Sverige, og som nu bor i London.

Vi havde bestilt bord på Beard to Tail som er en relativt nyåbnet gastropub. Jeg er en stor fan af gastropubkonceptet, som i mange tilfælde er ensbetydende med den vindende kombination af rigtig god mad i hyggelige pubomgivelser.

 

Maden: Fra øverste venstre hjørne: Lasses steak // menuen //  AC's BBQ ribs // mine grisetæer // krabbe og avocado // Dessert: the mother of all sundaes

Maden: Fra øverste venstre hjørne: Lasses steak // menuen // AC’s BBQ ribs // mine grisetæer // krabbe og avocado // Dessert: the mother of all sundaes

 

På Beard to Tail stræber man efter at anvende alle dele af dyret i madlavningen, men navnet til trods, var der dog hverken skæg eller haler på menuen. Derimod var der grisetæer, hvilket jeg selvfølgelig måtte prøve. Tæerne blev serveret fyldt med bacon og med syrlig æblemos til, -en kombination, der sad lige i skabet.

 

AC og Lasse

AC og Lasse

 

Et andet højdepunkt var ACs bourbon BBQ ribs som var fulde af smag og så møre og saftige, at de næsten sprang af benet selv og hoppede ind i munden.

Vi var egentlig mere end mætte efter vores hovedretter, men det lykkedes os alligevel at få bestilt en kæmpe motherf*cker af en dessert med det meget rammende navn ”The mother of all sundaes”. Den blev serveret i en halv whiskyflaske og bestod i al sin kalorieintensive enkelthed af flødeis, Oreos og marshmallows. Der skulle også være brownies gemt nede i dybet et sted, men vi nåede aldrig så langt, før vi måtte kaste dessertskeen i ringen og give op.

 

Lasse og jeg.

Lasse og jeg.

 

Sketch

Fets i et æg.

Fest i et æg.

Hvis man tror at Londons natteliv er ensbetydende med mørke pubs og Pimms i kandevis, så tager man grueligt fejl. Ikke overbevist? Besøg Sketch på Conduit Street.

 

Flere æg.

Flere æg.

 

Sketch består af flere forskellige rum med hvert sit tema, og udover at fungere som vandhul for Londons unge, smukke og rige, huser Sketch også en af byens bedste restauranter i The Lecture Room.

 

AC

AC

 

AC og jeg besøgte Sketch onsdag aften og før vi bestilte drinks ville vi lige smutte på toilettet. Det var dog lige før, at vi var blevet på toilettet hele aftenen, for Sketch har nogle af de vildeste toiletbåse, jeg nogensinde har set! Fuglekviddermusik strømmer ud fra gigantiske hvide æg og blødt, rosa-violet lys indhyller rummet, så det føles som om man er midt i en science fiction film.

AC og jeg var dog mest fascineret af det underlige, buede spejl over håndvasken, som gjorde det komplet umuligt at opfriske make-uppen, men som gav nogle ret sjove billeder.

 

Spejlet.

Spejlet.

 

Street Style: London

Satomi og Alisa.

Satomi og Alisa.

 

Hvem? Satomi og Alisa fra Japan.

Hvor? Earls Court Station i London.

 

 

 

Hilsen fra London

 

Oxford Street

Oxford Street

 

Selvom himlen det meste af tiden er 50 shades of grey, og jeg derfor har pakket alt for lidt og alt for tyndt tøj, så er det alligevel skønt at være i London igen.

 

AC og en tallerken knogler med marv.

AC og en tallerken knogler med marv.

 

Inden aftensmaden skulle AC lige nå at tømme alle butikkerne på Oxford Street, så klokken blev 21.30, før vi kunne synke ned i en læderbeklædt bås på Hawksmoor på Air Street og bestille hver sin velfortjente steak.

 

På Hawksmoor.

På Hawksmoor.

 

AC er vant til dyr norsk shopping, så for hende er London ekstremt billigt. Jeg selv har øjnene stift rettet mod Dubais store sommerudsalg, og er desuden begrænset af min ”hand luggage only” billet, så min shopping strækker sig kun til ting, man kan spise.

Dagens raid er forlagt til shoppingcenteret Westfield lidt udenfor byen, hvor AC kan gå shop amok i det over 100.000m2 store butiksareal, mens jeg kan glæde mig til en lækker frokost på Carluccios.

 

Bond Street.

Bond Street.

 

PS: Hawksmoor var fabelagtigt godt. Mere om det senere.

 

 

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: