Ude ved Pouls mor på Svinoy fik vi det lækreste skærpekød frisk fra tørrerummet. Skærpekød er tørret, fermenteret lammekølle og kendetegnes af en meget kraftig smag (og lugt) som man enten elsker eller hader. Jeg tilhører den første gruppe og kan uden problemer spise en halv lammekølle, før jeg har set mig om . Med et lille drys salt kan et stykke godt skærpekød efter min mening måle sig med de fineste parmaskinker. Det smelter næsten på tungen, og smagen er kompleks og nøddeagtig.
Jeg spurgte Pouls mor om fremstillingsproceduren, og hun fortalte, hvorledes kødet (ryggen samt bagben) af lammet hænges ud i et specielt tørrerum i oktober måned. Der får det lov til at hænge indtil jul, hvor de mindre kødfulde dele (bl.a. det meste af ryggen) tages ind og spises som rast kød. På dette tidspunkt er kødet i de første stadier i fermenteringsprocessen og lugten er meget skarp. For de uindviede er rast kød næppe specielt appetitligt, men mange lokale færinger elsker smagen.
Omkring april måned er skærpeødet klart og lammekøllerne ned, så man kan smage på resultatet af anstrengelserne. Smagen og kvaliteten af kødet afhænger både af hvordan vejret har været under tørringen, men også af, hvilken føde lammet har fået under sin opvækst. Det bedste kød får man fra lam, som har været oppe i fjeldene at græsse.








One Trackback
[…] Læs mit gamle blogindlæg om skerpikjøt her […]